Dirigent

Dirigenten Søren Birch er uddannet som kor- og orkesterdirigent ved Det jyske Musik-konservatorium i Århus. Efterfølgende har han foretaget videregående studier i korledelse i Sverige, og i orkesterdirektion i Tjekkiet.
Søren Birch er ansat som docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musik¬konservatorium. Desuden underviser han ved Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg.

Søren Birch dannede kammerkoret Coro Misto i Aalborg i 1991, ud fra et ønske om at skabe et forum for opførelse af klassisk a cappella musik, såvel traditionel som nyere. Siden marts 2011 er han dirigent for det nystiftede kor, Midtjysk Kammerkor som han også var med til at stifte.
Søren Birch har gæstedirigeret Danmarks Radios Kor og det svenske radiokor.

Han har desuden opført mange værker for kor og orkester med forskellige orkestre, bl.a. Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Ensemble og Prinsens Musikkorps. Desuden har han samarbejdet med Århus Strygerensemble, Aalborg Messingensemble m.fl.

Søren Birch virker desuden som instruktør ved stævner og kurser og han er også aktiv som komponist og arrangør.
www.sorenbirch.dk