Nordjyske
[...] Før Den Jyske Opera tog over, havde Coro Misto i dirigenten Søren Birchs omsorgsfulde hænder ført os gennem et skønsomt udvalg af kendte og mindre kendte især danske sange. Dejligt at høre dem fremført med så frit og naturligt et åndedrag, klassisk og gennemarbejdet, fuldstændig befriet for gestikulerende manerer. Svenskeren Hugo Alfvéns nordiske tone gjorde indtryk med sin impressionistiske farvelægning. Ligeledes landsmanden Wilhelm Stenhammars fornemme J.P. Jacobsen-fortolkninger. Dem hører vi ikke tit, men gerne igen. [...]
Nordjyske
[...] "det var en overvældende oplevelse at overvære opførelsen af den i Budolfi
kirke søndag aften i Aalborg Operafestivals regi. Coro Misto var i fineste, forrygende form og skabte
et utal af gåsehudsfremkaldende højdepunkter under Søren Birchs autoritative ledelse.
Sopranen Christina Christensens stemme er klokkeklar og veltrimbreret, og hun sang med en glød og
elementært vokalt overskud, mens Sune Hjerrilds lyriske tenor havde en fornem spændstighed med både
klang og bund i de smukke solopartier. Den svenske mezzosopran Josefine Andersson sang klarere og renere end
det pureste smeltevand fra fjeldene. Hvilke top- og dybdetoner i bl.a. messens store afsluttende "Agnus
Dei".
Jens Bovés smukke og klangfulde basstemme er det altid en fornøjelse at lytte til, og den
indbefattede den dramatiske nerve. Messen indeholder flere kvartetter med kor. Stærkt stod her såvel
"Credo in unum Deum" og "Sanctus".
Arne Jøren Fæø var fantastisk til at forme musikken i samklang med solisterne og med
koret. Anders Gaden betjente harmoniet, der især i det store soloparti med foldede sig fuldt ud.
Messen har været udsat for kritik, men ingen kunne gå fra denne koncert
uberørt."
-Jens Henneberg
Nordjyske
Det er Sangens År, og det satte sit præg på 2008-udgaven af "Opera i Rebild".
Dels var der som sædvanlig lejlighed til at lytte til "Coro Misto" under ledelse af Søren
Birch, dels fik publikum mulighed for at synge med. Det er hvert år en ublandet fornøjelse at høre
"Coro Misto".
I år bemærkede man især Søren Birchs elegante arrangement af den gamle folkevise
"En yndig og frydefuld sommertid" og hans stemningsmæssigt så sikre komposition til
H.C. Andersens "Skovbal".
Og så sang koret for til bl.a. Oluf Rings og Thøger Larsens "Danmark, nu blunder den lyse
nat". Det er den sang, der er blevet valgt til det 20. århundredes bedste. Desværre havde
man udeladt den 4. til dagens vejr højst passende strofe - den om "byger, som går og
kommer, det er den danske sommer.
DAM - bladet nr. 5
...Lad mig slå fast med det samme: Coro Misto leverer korsang på et fornemt nivaeu ...
"Gebeth", for dobbeltkor er en perle i korlitterautren, men stiller store krav til den homogene
korklang. Den er ganske enkelt ikke let at synge, Coro Misto mestrer opgaven....
I disse 7 sange (Hartmann) er Coro Misto helt på hjemmebane og her synges både stemningsfyldt og
bevæget. Dirigenten Søren Birch træffer fortolkning og fortættet klangskønhed
i ægte Hartmannsk ånd og hjemtager den teknisk gode indspilning de bedste point.
-Søren Steen Nielsen
Nordjyske Stiftstidende
"Genlyd, jul, af toner søde", 24 satser, der historisk og stilistisk favner bredt, fra
middelalderen og helt frem til nutiden, alt sammen bundet sammen af en fælles tone af lys og
renhed.
.....bl.a. dirigenten Søren Birch står for en dejlig lille melodi til Johannes Møllehaves
"Vi venter på det lys".
"In dulci jubilo", "Et barn er født i Betlehem" og "En rose så jeg
skyde" dukker med mellemrum op i tre forskellige udsættelser, sidstnævnte i to pragtudførelser,
den kendte 4-stemmige udsættelse i en livsalig dvælende udgave samt Jan Sandstöms flimrende
og smukke klangtæppe-udsættelse.
Med til højdepunkterne hører også Morten Lauridsens "O magnum mysterium", der
på én gang forninder traditionen med nutiden. Mange af nyarrangementerne har Søren Birch
stået for, og de er alle rigtige korsatser, tænkt for kor og velklingende.
Koret klinger ualmindelig smukt og homogent i en lydoptagelse og produktion, der er helt i top, og det
grundige noteapparat giver en lang række gode oplysninger om salmernes tekster, melodier og udsættelser.
Tore Mortensen
Kor-72 bladet
........Generelt er et repertoire som dette på denne plade skrøbeligt og meget afslørende.
Det er en sart farveskala, der skal bruges og udtrykket kan hurtigt blive patetisk, svulstigt eller uægte.
Men Coro Misto og dets dirigent ved hvad det drejer sig om.
Tekstudtalen er forbilledlig, og koret har virkelig mange "syngemåder". F.eks. bliver "Hun
er sød, hun er blød" så blød og så forelsket ved valg af for et mindre
dygtigt kor livsfaligt langsomt tempo og en frasering, der får teksten til at stå næsten
som om den blev talt.
Og i de to Schade-tekster "Nattevandring" og "Sjov på sejltur", har kor og
dirigent fundet en på en gang underfundig og vemodig frasering og klang, som præcist fanger både
tekstforfatterens ustyrlighed og komponistens evne til at sætte denne i lyd........
High Fidelity
High Fidelity har anvendt en skæring "Min skat" som reference for god udførelse og
god indspilning i udgivelse nr. 7/02. Cd nr. 69.
Coro Misto under ledelse af Søren Birch har foretaget et intelligent valg blandt en række sange
af Otto Mortensen. Koret viser, at de med rette hører til blandt de bedste danske
kor........Optagelsen er i mange henseender ganske god ........ Men lyden bør opleves som både
fyldig og dynamisk uden antydning af åndenød.
Nordjyske Stiftstidende
Korets styrke er en dejlig levende og plastisk artikulation…
Otto Mortensens Grundtvig-sange blev sunget med en lethed, præcision og klanglig balance, som gjorde
de rene melodilinjer stærke.
Og også Lange-Müllers "Tre Madonnasange" - som repræsenterede den danske højromantik
- blev levendegjort af de dynamiske og tempomæssige changeringer.
...Men det ville ikke have været Langgaard uden de sære og modernistiske træk, særligt
i efterårssangen "Høstfuglen", der blev koncertens smukkeste øjeblik...
Dirigenten Søren Birch havde selv bidraget Davidsalmen "Herren er min hyrde" - en smuk og
velklingende komposition...
Med ekstranummeret - "I seraillets have" af Stenhammar - var koret sprunget over i den særlige
svenske korromantik, og demonstrerede endnu en gang korets særlige styrke, den fint afstemte korklang,
og det levende melodiske foredrag.
Nordjyske Stiftstidende
... Det var ingen tilfældighed, at koret Coro Misto i april vandt Holmboe-konkurrencen i Horsens ...
... Koret fortsætter med at sætte milepæle ...
... Koret, der siden 1991 er blevet ledet af sin stifter Søren Birch, er aktivt gået ind i
arbejdet med at fremme kendskabet til ny dansk kormusik ...
... Korets 26 medlemmer står for lys, klar og delikat klang. De står for tradition og fornyelse,
og de står trods amatørstatus, for professionel udførelse.
Dansk Musiktidsskrift, marts 2001
Coro Misto yder her en strålende præstation i Rued Langgaards forførende smukke "Tre
Sange". Sangene bredes ud både i tid og i det flerdimensionale musikalske rum, hvor melodi,
harmoni, dynamiske nuancer, frasering, klangfarver og det stilistiske spil mellem det 19. og det 20. århundrede
går op i en højere enhed. Satserne står frem med en betagende skulpturel virkning.
I modsætning til Langgaards korsatser træder Holmboes "Jeg ved en urt så dejlig og
bold" frem med et neoklassisk-asketisk udsagn, men dog med betydelig intensitet i bønnen "afvend
det store tugtens ris"... Også i "Speravi in Domino" lyder en tone af både fortid
og af nutid, her med stærke kontraster i skildringen af nød, frelse og lovsang. Coro Misto yder
alt dette fuld retfærdighed.
Med "Blomster fra de kejserlige haver" af Erik Haumann er vi så vandret ind i et helt
neoklassisk-asketisk udtryksområde.
... Efterår og Vinter er de mest inspirerede af de fire årstidssatser ...
... men kor og slagtøj virker i øvrigt fint sammen i disse to satser, mens slagtøjet
forekommer mere påklistret i Sommer og Efterår...
I "Den dag kirsebærtræerne blomstrede" lykkes det at lade koret træde frem med både
sang og tale i et overordentlig virkningsfuldt forhold til en talende stemme, som fornemmes som
forfatterens. En effektfuld dualisme mellem traditionel dansk korsats og dagligdags tale, som viser Dan Turèlls
tekst fuld loyalitet.
Helt frem til denne overbevisende afslutning fortjener cd'en virkelig titlen "Lokkende Toner".
Her er dansk velklang til overflod.
Kor-72, Medlemsbladet for november 2001
... kirkerummet danner en perfekt ramme om først den senromantiske runde klang hos Langgaard og
bagefter den mere lige, asketiske korstil hos Holmboe. Haumanns årstidsværk er et spændende
bekendtskab og specielt vinter- og efterårssatserne står meget klart og illustrerende.
Spadsereturen ind ad Strandvejen forbi de blomstrende kirsebærtræer i Haumanns toner med
recitator og kor, der både taler og synger, er et herligt værk for et godt kor, og det afleveres
her med megen charme og sødme.
Ja, det er i sandhed lokkende toner, der kommer ud af den plade. Så til lykke med den og god fornøjelse
til lytterne.
Nordjyske Stiftstidende
... Bravo, Coro Misto! ...
... Og korets kunnen og kvaliteter er en nydelse.
I en række vidt forskellige værker demonstrerede Coro Misto og Søren Birch en fornem
klangsangs og fornemmelse for afstemthed i det indbyrdes spil mellem stemmerne ...
... Koret løste smukt opgaven i Per Nørgård-værker, der kombinerer de udholdte
linjer med en melodisk foretagsomhed i det nærværende ...
... hvorefter koret lod sig udfordre af helt andre krav om spændstighed, rytmisk sans og intensitet i
finske Jaakko Mäntyjärvi's "Pseudo-Yoik", og indfriede kravet med overbevisning og
livsglæde ...
... Uropførelsen af Hanne Ørvads farverige værk "Skælven" til tekst af
Halfdan Rasmussen blev styret med sikker hånd til et smukt sammenføjet hele. At holde sammen på
dette - specielt i en førsteopførelse - og når der også er tekniske krav, kræver
sit kor ...
... en meget smuk og gennemarbejdet førsteopførelse med opmærksomhed på detaljer
og komponistens hensigter.